Ny Salgschef

Efter værnepligten og en handelsskoleuddannelse startede Jan i 2000 hos Telenor (daværende Sonofon), hvor han gik fra butikschef til B2B Mobile Solutions manager inden han stoppede i 2012.

Herefter startede Jan hos Ramirent, først som ekstern materielkonsulent, efterfølgende Regional Salgschef og siden september 2015 som Distriktschef for Distrikt Danmark. Jan er ansvarlig for driften af Ramirents 13 udlejningsafdelinger fordelt i hele DK, herunder personaleansvarlig for ca. 70 personer inklusiv direkte ledelse af mellemledere i de enkelt afdelinger.

Jan har både stor salgs- og ledelseserfaring, som kan bruges i arbejdet med den samlede salgsfunktion i DSV Transport. Netop opgaven med at skabe et stærkt salgsteam og krydssalget i vores virksomhed, var noget af det som fangede Jans interesse i forbindelse med jobbet.