Salgschef

DSV Transport A/S har en ambition om at være Danmarks førende transportvirksomhed med fokus på bygge- og anlægssektoren og industrier med tilsvarende eller komplementerende behov.

Et af vores strategiske fokusområder er at opbygge en stærk, effektiv og målstyret organisation samt at sikre en markant, proaktiv salgsindsats og markedsbearbejdning af DSV Transports salgsaktiviteter i øst.

Stillingen er nyoprettet, og med reference til den adm. direktør får du det overordnede ansvar for budget, resultater samt personale i en salgsorganisation med 12 medarbejdere.

Du bliver en central person i forankringen og eksekveringen af virksomhedens strategi. For at skabe succes i rollen er det afgørende, at du motiveres af at skabe og drive organisatoriske og kulturelle forandringer, og at du evner at få strategien til at leve i organisationen og hos kunderne.

Ideelt set har du i dag en kommerciel stilling med ledelse af medarbejdere, som du også motiverer og udvikler til at levere topresultater. Du motiveres af at gøre en forskel for dit team og af at skabe relationer på tværs af organisationen.

Det er en forudsætning, at du er forhandlingsvant, handlingsorienteret og evner at skabe langvarige relationer internt i organisationen samt hos kunder og samarbejdspartnere. Herudover evner du at sætte klare og realistiske mål for dig selv og for dine medarbejdere, og du går gerne foran i salget og kontakten til kunderne.

Du er fortrolig med budgetlægning og budgetopfølgning, og du behersker it- og CRM-systemer.

Vores nye kollega skal medvirke til at fortsætte DSV Transports udvikling og fremtidssikre vores position som førende inden for transport i Danmark. Vi glæder os til at byde dig velkommen.


Send din ansøgning og dit CV mærket 263553 pr. e-mail til HRM@Laigaard-Partners.com hos rekrutteringsfirmaet Laigaard & Partners A/S, Store Kongensgade 40H, 1264 København K.

Vi behandler din henvendelse fortroligt og videregiver kun dine oplysninger efter nærmere aftale med dig. Yderligere oplysninger kan fås på telefon 33 91 18 00.

Faglige kvalifikationer:

  • Du er med fordel uddannet inden for transport-, logistik- eller entreprenørbranchen, og du har med fordel suppleret denne uddannelse med en kommerciel overbygning.
  • Du har flere års erfaring med salgsledelse.
  • Du har flere års erfaring med opsøgende såvel som vedligeholdende B2B-salg.
  • Du har erfaring med udarbejdelse, implementering og forankring af strategiske salgskoncepter og handlingsplaner.
  • Du har erfaring med at drive forandringsprocesser.
  • Du har med fordel erfaring med forhandling og indkøb – gerne af råmaterialer.

Personlige egenskaber:

  • Du er dynamisk – defineret som energisk, beslutsom samt konkurrence- og præstationsorienteret.
  • Du er kontaktskabende – defineret som udadvendt, venskabelig og socialt sikker.
  • Du er en dygtig kommunikator, og du formår at få dine budskaber igennem på en konstruktiv måde.
  • Du evner at motivere dine omgivelser, og du går gerne forrest for at vise vejen.
  • Du er teamorienteret og fokuseret på, at teamet fungerer og arbejder på at skabe de bedste synergier.
  • Du er struktureret og arbejder systematisk og målrettet.
  • Du er humoristisk og har fokus på at opnå et godt samarbejde mellem dine medarbejdere.
  • Du udviser troværdighed, og du har evnen til at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig opmuntret og bemyndiget til at træffe beslutninger og handle.